Spegepølsegris
Fremstillet af skinkekød, oksekød og spæk. Mildt krydret med bl.a. koriander, kardemomme og lidt hvidløg. Farsen er som Guldsalami - dog stoppet i en tarm, der ligner en gris.
Laves kun til jul.
Sjov som mandelgave eller julegave.
Finhakket.
Opbevaring: En spegepølse er et ganske specielt og spændende produkt, der er i konstant udvikling. Ganske kort (og lettere simplificeret) fortalt, smider en spegepølse under hele sin levetid væske. Hvor en helt ny spegepølse vil være ganske blød, vil den med tiden blive mere tør og hård (kommer selvfølgelig også an på kød- og fedtindholdet), da den smider væske. En spegepølse har altså et relativt stort svind pga. denne væskeafgivelse. Når du åbner for vakuumpakningen, er det SÅ vigtigt, at spegepølsen herefter opbevares i køleskabet i enten voxpapir, bagepapir eller et klæde (fx. en spegepølsepose - findes under DIVERSE her på hjemmesiden) - altså INGEN plastic, lukket boks eller lign. Den skal kunne "ånde". En spegepølse skal ydermere spises af jævnligt. Følger man disse to råd, kan en spegepølse som udgangspunkt fint opbevares i køleskabet i 4-5 uger. Har man lyst til at gemme sin spegepølse, så er det en rigtig god ide at fryse den. Enten i vakuumpakningen eller i en god fryseplasticpose.
106,50 DKK
Ingredienser: Skinkekød 48%, spæk 33%, oksekød 14%, salt 3%. Krydderier, bl.a. peber, kardemomme og hvidløg. Dextrose, maltodextrin, sukker, starterkultur, antioxidant (E300)(E301), konservering (E250), flydende paprito (tomat og paprika). Tørret og røget.